Frierringe
Frierringe (forlovelsesringe) kan have forskellige designs, stilarter og materialer afhængigt af smag og budget.
Traditionelt set er frierringen en ring med en stor diamant eller en anden ædelsten, som symboliserer kærlighedens evighed og styrke.
Her er tre eksempler på traditionelle frierringe.
Solitairering
Ordet solitaire stammer fra det latinske “solitarius” som betyder “alene eller isoleret”. Dette refererer til at diamanten sidder isoleret eller alene i ringen. Det er en af de mest tidløse og klassiske designs, og der er med tiden blevet lavet rigtig mange forskellige variationer, som kan give ringen et mere personligt præg. En simpel ting som for eksempel kan påvirke designet er om det skal være 4 eller 6 grabber der holder diamanten.
Rosetring
En rosetring er også kendt som en solitairering med en “halo”, hvor rosetten om centerstenen fungerer som en glorie, hvorfra det engelske ord “halo” stammer.
Rosetten om centerstenen kan skabe en illusion af én stor diamant og give mere brillans fra afstand, hvilket mange finder attraktivt, da prisen på diamanter stiger hurtigt, når størrelsen øges. Rosetringsdesign kan anvendes med enhver form for centersten, men de mest traditionelle former er rund brillant, firkantet princess cut, pear shape eller cushion cut.
3-stens ring
Ringens navn indikerer, at den har tre sten i række. Størrelsesforholdet mellem centerstenen og de to sidesten er en personlig præference, men den mest traditionelle kombination er, at centerstenens vægt er lig med de to sidestens samlede vægt. Nogle mennesker tilføjer også en mindre sten på hver side, hvilket resulterer i en fem-stens ring, som også er yderst elegant. 3-stens og 5-stens ringe er sikre og klassiske designvalg, der giver en ring rigelig glans og skinnende effekt, uden at det bliver for ekstravagant.
Sidesten
Et parameter som mange vælger at tilføje til enten solitaire, roset eller 3- stens ringe er sidesten. Dette betyder at der ned langs siderne bliver fattet små diamanter. Det er ofte et designparameter, som folk tilføjer, for at give ringen lidt ekstra brillans og eksklusivitet. Der findes mange muligheder for det endelige design, da der findes forskellige fatningstyper, størrelser og form på sidestene.
Evig betydning
At fri til din partner er en magisk oplevelse, som har stor betydning. Derfor er det også vigtig, at du vælger den rigtige ring, som gerne må være smuk og udstråle karakter.
Der findes ikke en enkelt ring, der er bedre end andre til at fri med. Det du kan gøre, er at følge dit hjerte og vælge den ring, som du bedst kan lide, og som du gerne vil se din udkårne bære. Uanset hvad er det vigtigste, at du føler dig tryg og tilfreds med dit valg.
Hvis I ønsker forlovelse, hvor I begge bærer en ring, som tegn på jeres gensidige løfte om at indgå ægteskab, er det naturligvis også en mulighed.